Spring til indholdet
Frivillig i Dansk Flygtningehjælp
Bliv frivillig
Oversigt over aktiviteter

Mødregrupper | Ny mor i Danmark

Mødregrupperne i Ny Mor i Danmark er et trygt rum og et netværk, hvor man kan tale om alt fra kroppen efter fødsel, til familieliv i Danmark, arbejdsliv efter barselsperioden og babyers sprog og trivsel.

I en række byer i Danmark kan man som gravid eller nybagt mor med flygtninge- eller minoritetsetnisk baggrund få støtte til at give sit barn en god start på livet ved at være med i en alternativ mødregruppe.

I mødregrupperne kan man få mulighed for at sparre med andre kvinder om alt fra babyrelaterede emner til egen livssituation: børneopdragelse, børns udvikling, kroppen efter fødsel, familieliv i Danmark, uddannelse, job, deltagelse i foreningsliv mm. Men vigtigst er muligheden for at skabe sig et netværk frem for at isolere sig under barslen, at kunne dele svære tanker og praktisere eller vedligeholde sine danskkundskaber i et trygt rum.

Forløbene i mødregrupperne organiseres og understøttes af frivillige fra Dansk Flygtningehjælp i samarbejde med den lokale sundhedspleje. Mødrehjælpen bidrager med rådgivning og undervisning. Mødregrupperne inviterer jævnligt lokale ressourcepersoner ind til at orientere om de tilbud man som ny mor kan drage nytte af: tandplejen, jordemoderpraksisen, gratis retshjælp, job- og uddannelsesrådgivning.

Hør Nahla og Taj med flere fortælle om mødregruppen i Tilst

Jeg var teenager, da krigen startede, og jeg mistede en lang periode af mit liv. Der var en masse ting, jeg ikke oplevede eller lærte, og pludselig blev jeg mor. Min familie er her ikke, så det er godt, at der er et sted som her - hvor man kan få støtte og råd i forhold til at være mor.

/  Deltager i en mødregruppe

Her finder du mødregrupperne

Hvor
Platformen
Gl. Novrupvej 14
6705 Esbjerg Ø

Hvornår
Hver mandag fra 10.00-13.00

I samarbejde med

Hvor
Medborgerhuset, Store Sal
Ullerupdalvej 13
7000 Fredericia

Hvornår
Hver tirsdag fra 10.00-13.00

I samarbejde med

Hvor
Familiehuset
Christiansvej 2
2600 Glostrup

Hvornår
Hver tirsdag fra 10.00-13.00

I samarbejde med

  • Sundhedsplejen

Hvor
Brohuset
Vejlebrovej 45
2635 Ishøj

Hvornår
Hver torsdag fra 10.00-13.00

I samarbejde med

Hvor
Nørremark Center 10
7100 Vejle

Hvornår
Hver torsdag fra 10.00 -13.00

I samarbejde med

Hvor
Det Bolig Sociale Hus
Haurumsvej 31.a
8381 Tilst

Hvornår
Torsdag fra 10.00-13.00

I samarbejde med

Hvor
Fri-Stedet
Thulevej 32B
9210 Aalborg SØ

Hvornår
Tirsdag fra 9.00-12.00

I samarbejde med

  • Sundhedsplejen

Vil du være med i en mødregruppe?

Vil du møde andre mødre som også er på barsel? Har du flygtninge eller ikke-vestlig indvandrerbaggrund? Vil du vide mere om dine og familiens muligheder efter barslen? Så er Ny mor i Danmark, det helt perfekte fællesskab til dig.

Hvad laver vi?

Bor du i et område, hvor vi har en mødregruppe, og har lyst til at være med, er du velkommen til at kontakte projektleder Kirstine Fjordbak-Trier.

Kontakt

Bliv frivillig i en mødregruppe

Din opgave som frivillig i en mødregruppe vil være en koordinerende og motiverende rolle i forhold til mødregruppen.

Du må meget gerne være småbørnsmor (evt. selv på barsel), men det er ikke et must. Vigtigst er, at du som koordinator er åben og udadvendt, tør tage ordet og lægge det fra dig. Du må meget gerne have indsigt i og/eller erfaring med målgruppen (flygtninge/indvandrerkvinder og eller småbørn) . 

Mere praktisk vil du få en række opgaver, der kredser om at skabe de bedste betingelser for mødrene før, under og efter mødregruppemøderne.

  • Du har lyst til at være med til at skabe de bedste vilkår for, at kvinderne kan tale sammen.
  • Du vil være opsøgende ift. at kvinderne møder op til mødregruppen en gang om ugen (skrive, ringe og påminde)
  • Åbne og klargøre lokaler
  • Indkøb af snack og drikkevarer
  • Koordinere med oplægsholdere og projektleder
  • Hjælpe snakken i gang
  • Der vil være ugentlige registreringsopgaver
  • Deltagelse i evaluerings- og opfølgningsinterview
  • Bidrage med god energi

Med andre ord får du en meningsfuld opgave og mulighed for at få en vigtig relation til kvinderne. Du får indsigt I deres livssituation og mulighed for at støtte dem i, hvor de er i livet, og hvor de vil hen.

Hvorfor blive frivillig i Ny Mor i Danmark?

Line, som er frivillig koordinator i Ny Mor i Danmark i Aarhus, fortæller:

"Jeg er frivillig i Ny Mor i Danmark, fordi jeg oplever, at det er enormt givende for både mig og mødrene at mødes og udveksle erfaringer om både nyfødte og vores forskellige perspektiver på verden. Det er også relevant i forhold til min uddannelse som jordemoderstuderende.

Jeg lærer en masse om hverdagen med en nyfødt samtidig med, at jeg får indblik i nye kulturer. Jeg synes det er fedt at være med til at planlægge, hvad der skal ske på møderne, uanset om det er med henblik på sundhedsfremme, integration eller blot hygge. Derudover får jeg også kompetencer indenfor koordination, da jeg, sammen med mine medfrivillige, har den primære kontakt til mødrene.

Jeg føler, at jeg reelt set gør en forskel og får lov at se mødrenes udvikling, hvilket gør, at jeg glæder mig til at komme i mødregruppen hver gang, jeg skal afsted."

Kontakt

Hvis du er interesseret i at være med eller har spørgsmål, så kontakt:

Kirstine Fjordbak-Trier
Projektleder, Ny mor i Danmark
+45 40636411
[email protected]

Flere fortællinger fra mødregrupperne

Flere fortællinger fra mødregrupperne

Læs mere om mødregrupperne Ny Mor i Danmark i artikler fra blade og aviser:

Ny mødregruppe for særlig gruppe. Sjællandske Nyheder, 3. marts 2024.

Mødre mødes på tværs af sprog og kultur. Ishøj Kommune, 24. november 2023.

Dililia græd vildt og tog så tilbage efter sin datter i vuggestuen, mens Hazar blev overrasket: At være mor i Danmark er slet ikke nemt. JyskeVestkysten, 21. november 2023.

Mødregruppe for nytilkomne skal sikre en tryg start. Medvind i Østerbyen, 18. september 2023.

Lokale ildsjæle hjælper kvinder med indvandrerbaggrund i mødregruppe. DanmarkC TV, 25. juni 2023.

Nye mødre mødes i Langkærparken. Frivillig, nr. 2, 2022.

Vi er alle bare mødre. Familie Journal, 28. april 2022.

Integration ind med modermælken - hvis det går godt for os forældre, så går det godt for børnene. Fredericia Dagblad, 6. november 2021. (Kræver abonnement)

Støttet af

Mødregrupperne er en del af projektet Ny mor i Danmark, som er finansieret af Ole Kirk’s Fond. Projektperioden er fra 2020 - ultimo 2025.

Ole Kirk's fond
Ole Kirk's fond

Andre aktiviteter for børn og familier

Klubber for børn | Leg og Læring

Læs mere

Netværksfamilier | Venner Viser Vej

Læs mere