Integration i Danmark

Fortiden med Taliban hjemsøger tankerne hos herboende afghanere

Tråde tilbage til tiden med Taliban hjemsøger flere gange dagligt. Vi har talt med nogle afghanere i Danmark. De deler deres tanker og oplevelser, og opfordrer til, at man rækker ud og udviser særlig forståelse.

”Nej. I kan ikke gå udenfor og lege. Taliban er der. Åh nej, hvor dum jeg er. Vi er jo i Danmark. Afsted med jer.”

Også afghanere, der har været i Danmark i mange år, er stærkt påvirkede af situationen i Afghanistan. Minderne fra dengang vælter frem. Taliban besøger deres drømme om natten.

Man husker tilbage til livet i Afghanistan før 1996, hvor der gik rygter om, hvilken type af samfund Taliban ønskede og hvilken plads eller mangel på samme, piger og kvinder ville få i samfundet. Det var umuligt at tro på det, man hørte. Selvfølgelig ville der altid være brug for en kvindelig læge. Men rygterne og de vilde fortællinger blev til virkelighed – og værre endda.

Hverdag og håb blev skiftet ud med frygt og smerte, og de følelser fylder meget igen nu.

”Sådan har vi det alle lige nu”
Said, der kom til Danmark for 23 år siden som uledsaget flygtningebarn, fortæller:

”Forleden skulle jeg besøge en ven på Amager. Så snart jeg hørte et fly over mit hoved, så jeg op for at se, om der var nogen, der hang ud af det.”

Han delte oplevelsen med sin ven, som svarede: ”Sådan har vi det alle lige nu.”

Hvordan er det at bo og leve i Danmark, som tidligere flygtning fra Afghanistan og følge det, der sker, gennem medier og samtaler med venner og familie, samtidig med, at hverdagen fortsætter herhjemme?

Frygt, vrede og sorg
Zarminah var 24 år, da de blev tvunget på flugt fra Taliban. Hendes umiddelbare tanke, da hun så og hørte, at Taliban var på vej tilbage, var frygt, dernæst vrede på den gamle regering og efterfølgende en sorg over verdenssamfundets handlingslammede indstilling. 

Både Said og Zarminah fortæller, at Taliban holder øje med alle lige nu: hvem bor hvor, hvem forlader landet, hvem bliver tilbage.

Said og Zarminah håber, at verdenssamfundet vil forstå den alvorlige situation, Afghanistan står i.

Det føles godt, når folk ringer
Hverdagen herhjemme fortsætter med job og træning. Meget af den ledige tid går med nyheder og snakke med andre afghanere i ind- og udland. Både venner og bekendte i Danmark, som ved, at de kommer fra Afghanistan, ringer for at vise sympati og spørge, hvordan de har det. Det føles godt.

Spørg din afghanske kollega, hvordan hun eller han har det.

Omvendt er der svært, når nogle liker billeder af Taliban på Facebook, eller når de for eksempel siger ting som: ”hvor dum kan man være at forsøge at hænge sig fast udenpå en flyver.” Det gør ondt, men Zarminah siger samtidig, at de ikke ved bedre. De har aldrig oplevet dødsangsten helt tæt på og kan ikke sætte sig ind i sådan en situation.

Hav forståelse
Hvad kan vi gøre som medborgere i Danmark for at hjælpe herboende afghanere igennem en svær tid?

Ifølge Said og Zarminah bør man være særligt opmærksom på de afghanere i Danmark, der står uden familie. De har brug for nogen at tale med. En særlig opmærksomhed skal også rettes mod de traumatiserede borgere, som kan opleve retraumatisering. Man må forstå deres situation, og hvorfor de måske ændrer adfærd.

De fortsætter: ”Ræk ud, udvis forståelse og sympati, og undlad at skrive nedladende og hoverende ting på sociale medier. Spørg din afghanske kollega, hvordan hun eller han har det. Og vis hensyn. Måske er der lidt sværere at holde koncentrationen, og måske er der noget, der bliver glemt i disse dage. Tankerne flyder frem og tilbage mellem Danmark og Afghanistan, mellem fortid og nutid.”

 

Læs mere om DRC Integration og integration i Danmark.